|
Formål
Formålet med Naturskolen er at give interesse, kundskab og forståelse
for naturen og de grundlæggende økologiske sammenhænge.
Endvidere er det hensigten at belyse det gensidige afhængighedsforhold,
der eksisterer mellem mennesket og naturen, således at eleverne
bibringes en ansvarsfølelse for naturen og forståelse for
nødvendigheden af at passe på den.
Besøg af skoleklasser
Eleverne kan på de forskellige ture lære
.
- om naturen - både i teori og praksis.
- at aktivere sanserne
- om anvendelsen af naturens / skovens produkter og arbejde praktisk
med dem
- igennem egne oplevelser få en umiddelbar kontakt til naturen.
- at færdes i og bruge naturen hensigtsmæssigt.
- lege i og med naturen.
- om naturens sårbarhed ved forurening.
- at værne om, værdsætte og glæde sig over
naturens mangfoldighed.
Ture på Naturskolen
Aktiviteter
Besøgene på Naturskolen foregår oftest inden for normal
skoletid.
Der er mange forskellige emner som f.eks. årstider, træer
og buske, dyrespor, vandinsekter, rådyr og ræv, får
og andre husdyr, svampe, praktisk matematik og opgaver på afmærkede
ruter.
Klassens første
besøg
Den bedste "førstegangstur" er en OPLEVELSESTUR.
Turen starter inde i undervisningslokalet med en introduktion til Naturskolen
og til dagens tur. Vi kommer ind på færdselsregler i Vestskoven
og på skovens plante- og dyreliv lige nu.
Herefter går vi ud i skoven og oplever noget af det vi talte om.
Indholdet af denne tur kan varieres meget efter årstid og efter
klassens ønske, hvilket kan læses under Oplevelsesture.
Pædagogiske overvejelser/principper
At fange børns opmærksomhed er en forudsætning for
læring.
På Naturskolen bruges der en undervisningsform, hvor der lægges
vægt på, at det er børnene selv der får sine
egne oplevelser, samt at de bruger deres sanser, bliver nysgerrige og
interesserede.
Herved skabes der en aktiv undervisningssituation, hvor elevernes opmærksomhed
fanges, således der dannes et godt grundlag for at eleverne kan
lære og erfare om forskelligt i naturen.
Besøget tilstræbes at være opbygget med et afvekslende
indhold, der foregår både inde og ude.
I undervisningen anvendes ofte levende husdyr, som
giver en let og fængslende adgang til studier og sammenligning med
de vilde dyr.
Naturforståelse
og ansvarsfølelse
Det er vigtigt, at børn får en forståelse og en ansvarsfølelse
for naturen, således at den både kan benyttes og beskyttes.
At "åbne børnenes øjne" for naturens mangfoldighed
- at de får interesse for naturen, er det første trin på
stigen.
Fagundervisning
Undervisningen på Naturskolen skal ikke erstatte, men supplere relevante
emner og fag, der ikke så let kan praktiseres i folkeskolen.
Besøgene på Naturskolen giver det største udbytte,
hvis indholdet indgår i et aktuelt emne som klassen arbejder med.
Dette kan klassen følge op på senere.
Praktiske forhold - påklædning
og madpakker
Det kan være afgørende vigtigt for et dejligt og vellykket
besøg i Vestskoven, at påklædningen er afpasset efter
vejret uanset om man er på Naturskolen eller ude på egen hånd.
Varm påklædning og gummistøvler er ofte nødvendigt.
Husk desuden madpakker og drikkevarer.
|